Byrumsdesign er spændende og samfundsrelevant arkitektur-undervisning
De fleste er enige om, at bygninger er arkitektur. Men arkitekturen er mere end bygninger. Den spænder fra design i den lille skala til planlægning af byer og landskab i den store. Byrum hører til i den store skala.
Byrummene er de steder, vi er fælles om. Det er her, vi mødes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle forskelle. Netop fordi byrummene er fælles for os alle, er det vigtigt at arbejde med og forholde sig til byrummene som arkitektur. Byrumsprojekter er spændende og samfundsrelevante.
Udviklingen af danske byer handler i dag i høj grad om omdannelse af eksisterende byområder, og det er derfor redesign af eksisterende byrum, der er bogens omdrejningspunkt. "Byrumsdesign" kan dog også bruges, når man vil arbejde med udformningen af byrum i en helt ny bydel. I bogens kapitel "Metode til byrumsanalyse" fremgår det, hvad man skal være opmærksom på, når et byrum skal skabes på bar mark.
Let et tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i byrumsdesign
"Byrumsdesign" lærer eleverne de fagbegreber og de redskaber, der er nødvendige, når de skal tale om byrum og designe dem. Det er en værktøjsbog, der understøtter hele undervisningsforløbet fra byrumshistorie og teori over analyse af det eksisterende byrum til det praktiske arbejde med byrumsdesign i klassen. Med bogen i hånden er det let at tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb i byrumsdesign.
"Byrumsdesign" er en grundbog til undervisning i byrumsdesign på c- og b-niveau i fagene billedkunst, design samt design og arkitektur på stx, hf og htx. Bogen henvender sig både til undervisere og elever.
Byrumsdesign er spændende og samfundsrelevant arkitektur-undervisning.
Bogen gør det let at tilrettelægge og gennemføre et undervisningsforløb fra teori til færdige, flotte forslag.
KONTAKT FORFATTERNE
Line Højgaard Porse: linehoejgaardporse.gmail.com
KØB BOGEN
Byrumsdesign kan købes hos detnyforlag.dk
Bogen koster 150,- kroner (4.000,- kroner for et klassesæt på 30 stk.).
© Copyright. All Rights Reserved.